Sådan foldes et lommeklud


I følgende guide præsenterer vi hvordan du kan folde lommetørklædet på 3 forskellige måder. De mest almindelige måder at folde lommetørklæder på. Med denne trin for trin guide, både med billeder og tekst, håber vi at du enkelt kan lære hvordan man gør. Det er enklere end man skulle tro.

Puff – Stilren men uformel
Den mest almindelige og letteste måde at folde et lommetørklæde på. Passer godt til den som vil have et uformelt look, men stadigvæk se velklædt ud.

  1. Begynd med at have lommetørklædet foldet helt ud

  2. Sæt pegefingeren i centrum på lommetørklædet

  3. Lad den falde ned over hånden

  4. Sæt lommetørklædet i brystlommen så den stikker op som en puff 3-4 cm over kanten

James Bond – Den formelle klassiker
Klassikeren som passer godt til formelle begivenheder, som bryllup og forretningsmøder. Passer også godt hvis du vil være rigtigt flot klædt på til hverdag. Tips: hvis bredden på lommetørklædet ikke passer til brystlommen, så kan man i trin 3, folde en lille del af lommetørklædet først, inden man folder den på midten. På denne måde bliver den smallere.

  1. Begynd med at have lommetørklædet foldet helt ud

  2. Fold alle hjørner mod midten på lommetørklædet

  3. Fold lommetørklædet på midten så der dannes en rektangel

  4. Fold rektanglen så der dannes en kvadrat

  5. Færdig til at stikke ned i brystlommen. Ca. 1 cm skal stikke op over brystlommens kant.

Smoking – Korrekt foldet lommetørklæde til smoking
Mest brugt til smoking. Fungerer dog lige så godt til en der vil have det lille ekstra.

  1. Begynd med at have lommetørklædet foldet helt ud

  2. Tag det nederste hjørne og fold det mod det øverste så der dannes to spidser

  3. Tag det højre hjørne og fold det mod det venstre så der dannes yderlig en spids til venstre for de første to spidser

  4. Tag det venstre hjørne og fold det mod højre så der dannes en fjerde spids

  5. Fold siderne ind. Tilpas bredden efter din brystlommes bredde

  6. Fold den nederste del op så den passer ned i brystlommen

  7. Nu er lommetørklædet færdigt til at sætte i brystlommen. Sørg for at der stikker 4 spidser op af lommen.